Du får en ny skraldespand

Madaffald vil blive samlet ind i en ny todelt skraldespand. Skraldebilen vil også være todelt, så affaldet ikke blandes. Det bliver i stedet læsset af to forskellige steder.

Gamle størrelse tilpasses

Når vi skifter din gamle skraldespand ud med en ny, har vi som udgangspunkt kigget på din nuværende spandestørrelse. Havde du tidligere en 400 liter container, skifter vi den med en 400 liter todelt container. Der vil dog være størrelser, som ikke vil findes i fremtiden. Her har vi valgt den størrelse til dig, der var tættest på den gamle kapacitet.

Hvorfor ikke mindre end 240 l.

En 240 liter skraldespand bliver den mindst mulige i fremtiden. Det er fordi erfaringer fra andre kommuner har vist, at mindre todelte skraldespande giver store problemer.

En fyldt skraldepose sætter sig fast, så skraldemanden ikke kan tømme ved bare at vende bunden i vejret på spanden. Det giver problemer

Der bliver en mindre træfsikkerhed mellem skillevæggen i spanden og skillevæggen i skraldebilen. Dermed øges risikoen for at blande affaldet.

Tre størrelser i fremtiden

Der vil i fremtiden være tre størrelser todelte skraldespande. Størrelser fremgår nedenfor i cirkamål. Alle de nye skraldespande er todelte.