Bestil et oplæg om sortering

Med både en todelt genbrugsspand, en todelt skraldespand og 35 containere på genbrugspladsen kan det godt være sin sag at sortere korrekt. Nogle gange er man slet ikke i tvivl, men andre gange er der flere muligheder - og hvilken er så den mest korrekte?

Når vi så har sorteret affaldet, hvad sker der så med det? Bliver det bare blandet og kastet i et stort hul i jorden.. eller ender det i havet?

Få besøg

I forbindelse med indførelsen af den nye todelte skraldedpand tilbyder vi at holde oplæg om sortering. Kan du samle mindst 30 personer, der gerne vil vide mere om affald, så vil vi rigtig gerne fortælle om det.

Tilbuddet gælder fra 1. oktober 2019 til 1. juni 2020.  Vi kan naturligvis ikke garantere alle tidspunkter er ledige, men vi håber, det passer os.

Vores oplæg varer cirka en time, men hvis I har mange spørgsmål, bliver vi da en halv time mere. Oplægget er betalt over taksterne og du skal derfor ikke have ekstra penge op af lommen. Vi kan selv medbringe det nødvendige for at holde oplægget.

Er du interesseret, så giv os et kald på 74 74 74 74 eller send en mail til kommunikation@dinforsyning.dk.